Posts Tagged ‘Tur’

Kreativ Søndag Video

mandag, februar 14th, 2011

Jeg skrev for noget tid siden om den sidste søndag i januar hvor jeg var ude og skyde billeder sammen med nogle andre.
Se det blog indlæg ved at klikke her!

Som jeg nævnte var en af de store ting ved den dag at forsøge at lege med lidt video.

Jeg har nu fået samlet det sidste video ind som er blevet taget af fotografen Mark Vesterskov på hans Canon 5DMKII.

Jeg har fået taget det bedste og sjoveste og sat sammen til en lille video som næsten var ved at dræbe min gamle bærbare i redigeringen.. :)

Men færdig blev den og jeg har derfor fornøjelsen sammen med Danishland Movie at præsentere….

Creative Sunday!!

Året lakker mod enden

søndag, december 5th, 2010
Og man sku tro der så var mulighed for reflektioner og at se tilbage på året der gik…
Men næh nej…
 
Jeg har den sidste måned rejst en del foruden holdt en uges ferie..
En ugen hvor jeg rent faktisk troede at der ville komme blogindlæg ud af det.. men nej..
 
I sidste uge har jeg været i Shanghai, Kina dog uden kamera og arbejde, skole og familie har taget alt fritiden..
Men..
 
Jeg har samtidig en masse planer og ting der kan skrives om i den nærmeste dage og uger..
 
for at ridse lidt op er følgende:
- Nyt udstyr (har ikke skrevet meget om mit d7000 endnu)
- Nye tasker både kamera og stativ tasker.
- Ny hjemmeside (andet layout)
- Ny blog (andet layout)
- Nye workshops for det nye år – Creative Playhouse
- Opgaver der venter i det nye år
- Modelkontakt
- Modelkontrakt
- Ønskelisten
 
Og meget meget mere.. Så hold øje med bloggen.. Der vil komme en del mere aktivitet end den sidste måned.. (smiler)
 
Så håber ikke jeg har tabt “alle” de faste læsere men derimod at i har hungret nye indlæg på bloggen..
 
I mellemtiden kan i læse en god ven og kollegas blog der beskriver min første rigtige dag hvor jeg skød billeder med mit D7000.. :) desværre har han glemt at nævne at jeg også var til stede..
Indlægget kan findes her
 
Her er et af mine egne billeder fra dagen

Fisketuren

fredag, oktober 1st, 2010
Som jeg havde skrevet før jeg tog af sted til Photokina ville min weekend blive lang og hård.
Først og fremmest pga den travle og intense tur til photokina og dernæst fordi jeg fredag morgen skulle af sted på fisketur med 16 andre mænd fra familien og venner af familien.
 
Stedet var et renoveret forsamlingshus i området omkring Nr. Nebel, Vestjylland.
Turen går ud på som navnet fortæller at fiske, men der er dog lagt op til socialt samvær, super god mad og lidt kortspil.
 
Der blev fanget fisk – Dog ikke af mig.
 
Der blev lavet super god mad.
 
Der blev hygget.
 
Og der blev spillet om penge… – Dog uden gevinst til mig.
Havde da lige håbet jeg kunne vinde min tysklandstur hjem..
 
Anyways.. Havde slæbt mit kamera med og i modsætning til meget af det andet jeg render og tager billeder af, var det en fornøjelse bare at kunne skyde lidt stemningsbilleder uden det store setup.. Vi bliver nogen gange lidt for ivrige i jagten på det perfekte billed..
 
Dovenskaben og mangel på søvn gjorde dog at jeg heller ikke fik lettet røven og taget billeder da der så endelig blev fanget noget..
anyways.. hyggeligt var det og jeg har da næsten fået indhentet min mangel på søvn siden…
 

Photokina 2010

onsdag, september 29th, 2010
Tirsdag d. 21 september blev dørene åbnet for photokina messen 2010 i köln i tyskland. Onsdag havde jeg været med til at arrangere en tur til messen. Et lynvisit så at sige.. Og sikke en tur det blev.
 
Sammen med de fantastiske mennesker Christian Bjerg også kendt som Mr. Raw, Dennis Madsen og Jakob Kjøller (som også er del af Creative Playhouse ”banden”) havde vi en aftale om onsdag eftermiddag at tage den lange tur ned til Köln, overnatte, gå på messe og tage hjem igen..
Vi mødtes kl.14 ved Dennis’ arbejdsplads – eller det vil sige det gjorde 3 af os – Jakob var forsinket. Typisk!
 
Et skilt var blevet fabrikeret til Mr. Raw Christian Bjerg som dog ikke mente at det var et han ville ha på på hele turen.
 
 
Anyways efter hans ankomst fik vi pakket tasker og os selv ind i den lille Nissan Micra som ville være vores transportmiddel og hjem i mange af de kommende 36 timer..
 
 
Kl. 15 drog vi af sted og striberne på motorvejen gled forbi os en efter en. Et kort optankningsstop ved grænsen gav lejlighed til en lille snack så bunden var lagt.
 
 
7 timer efter afgang fra Odense ankom vi foran vores hotel som vi fik tjekket ind på og fik aftalt at mødes efter 5 min. og gå ud og få en bid mad og en øl…
 
 
Vi fik fundet et dejligt lille sted og fik studeret menukortet.. Noget der derimod ikke sku meget overvejelse til var valget af en omgang store Weissbier. LÆKKERT!!
 
 
Maden var super og i godt selskab og en god øl i hånden gik snakken og tiden super hurtigt. Der blev vendt emner langt fra foto og modeller deriblandt offentlig udlicitering, social støtte, anbringelser, salg af kobbernet, 3G udvikling og biler.
En fantastisk hyggelig aften, hvor den ene fadøl tog den anden.. Lækkert. Her skal det dog siges at Hr. Bjerg ikke virkede som den store øldrikker.. der blev savlet rigeligt i de første hvilket Dennis og Jakob også kommenterede.
Efter et par gode timer blev vi som de sidste lukket ud af baren og tog hjem i seng.. Klokken var vel lidt i 02 da øjnene blev klemt sammen og jeg faldt i søvn.
 
Dagen efter var det op og i gang.. Messen ventede.. En omgang morgenmad og så transport til messen.. Dejligt..
 
På vej i bilen blev der lige testet grej – Jakobs kamera blev lige delt rundt og jeg fik taget lidt video med hans lille videokamera..
Lidt morsomt var det at Bjerg som havde overtalt mig til at slæbe mit kamera med havde glemt et SD kort til sit så det endte med at blive i bilen..
 
 
 
Efter ankomst til messen og små 10 minutters ventetid blev dørene åbnet og vi drog målrettet indad mod hal 9 hvor en morgenfrisk Nicolai Brix var i gang med optagelser af KATA produkter.
Nicolai hilste hurtigt men sku derefter passe sit arbejde for Manfrotto School of Excellence som han var af sted med.
 
 
Se også filmen der kom ud af det her:
 

Kata at Photokina 2010 from Manfrotto on Vimeo.

Vi valgte at blive i hal 9 og gik rundt og lurede på alle de mange stande.. For pokker en masse fedt og lækkert grej..
Hvis ”price was not an issue” havde jeg kunne fylde en hel lastbil med lækkert og interessant grej.
 
 
Manfrotto grej, KATA tasker, Lastolite, California Sunbounce, Creative lighting, profoto og mange flere…
Mums det var lir!
Der var alt for både studie fotografer samt on location lighting til strobister.
 
Hvor meget vi end havde lyst til at stå og savle over alle disse lækre mærker og deres produkter fandt vi også hurtigt ud af at noget af det vi alle fandt interessant var alle de her småting til ens kamera..
det galt også kopi flashes, brackets og ja alt sådan noget kina halløj.
Ikke alt sammen lige godt, men der var da interessante ting iblandt.
 
Jakob var på et tidspunkt kommet lidt væk fra os andre, men kom så tilbage med en såkaldt hoodman til ens kamera.
Efter at have læst om den før og set hvordan den blev brugt var jeg enig med mig selv om at den sku jeg ha til den pris..
Ingen messe uden man har et eller andet med hjem.. det har jeg så nu..
Her ses Jakob med hans..
 
 
Der var alt på messen og vi fik gået det hele igennem..
 
Vi sku selvfølgelig forbi stande som Carl Zeiss, Sigma, Tamron, Sony, Nikon, Canon, PhaseOne og Hasselblad samt mange andre.
 
En stand der dog skuffede mig meget var Nikons – Efter at have truffet beslutningen om at skifte platform til Nikon var jeg meget spændt på at se hvad de medbragte og var selvfølgelig også meget spændt på at se den nye D7000 som blev præsenteret kort forinden.
 
Efter at have ledt fandt jeg et sted hvor der var et styk D7000 og fik plantet mig i en kø i håb om at få fingrene i det.
Jeg kom åbenbart til at tage fat i det før en anden så jeg fik en omgang skældud på tysk og måtte pænt vente på en mand som så alligevel ikke ville se kameraet med derimod det objektiv der sad på – TYSK KEGLE!!
 
Jeg vil dog så sige at kameraet er et flot eksemplar. Det ligger fint i hænderne og har lidt mere fylde end D90. De nye features og knapper virker og gør kameraet nemt og enkelt at bruge.
 
Det dumme jeg gjorde var dog så at tage et D3S i hånden og straks mærker man forskel. Og lyden af lukkeren der hamrede derudad med mange klik i sekundet var en sand fornøjelse.
Måske jeg skal vente?! Eller skal man hoppe på den ellers nu aldrende D700 vogn..?! Argh… Må tiden vise, har desuden et kamera jeg også skal af med.
 
Sonys stand var derimod meget imponerende – først og fremmest kæmpe stor. Dernæst var der et godt antal kameraer af deres nye lanceringer A33, A55 samt en masse montre med prototyper og andet der indikerer hvad Sony går og arbejder med.
Lækkert ser det ud.
 
Også de nye NEX kamera og en masse andre kamera blev vist frem og en af de mere seje features var noget 3D indbygget i et lille Point and Shoot kamera.
 
Sony har imponeret mig lidt med de nye a33 og a55 kamera med de nye ”translucent” spejl.
Hvorom jeg dog tror der skal en model eller 2 mere til for at det er optimalt.. Al begyndelse er jo svær.
Men de havde super lækker autofokus under film og ja hele 10 billeder i sekundet.. WOW..!!
 
Video og 3D var messens helt store tema og for mig var det da også et oplagt sted at kigge efter steadicam løsninger til trods for jeg endnu ikke ejer et videokamera.
 
Der var flere interessante og også dyre emner iblandt, men vi fik dog øje på en Polsk producent som havde en der så lovende ud. Nu vil jeg se om jeg kan handle mig til en eller få fingrene i en til test.
 
Som nævnt var 3D også bare stort og bliver spændende at se om det kommer til at få noget at sige indenfor DLSR.
Må vi se om 2 år på næste photokina messe.
 
Sigma havde mange lækre produkter og vil ikke være nervøs for at købe deres produkter på udvalgte primes. Især deres primes er lækre, men også vidvinkler og enkelt zooms er i en sådan kvalitet at det ikke gør noget.
 
 
Efter at have været det hele rundt, fået lidt at drikke, gået lidt igen, spist og set lidt mere begyndte tiden at rende fra os.
 
Hasselblad var dog meget tæt på at få tilbudet om en Micra i bytte.. Dennis var vidst imponeret og omvendt hvem kan så bebrejde ham det.
 
Samtidig kunne det lyde til at han snart sku investere i Zeiss glas.. Han var i hvert fald ikke til at slæbe væk fra standen.
 
Klokken gik hen og blev 18:00 og messen var egentlig ved at lukke ned efter 8 timer, men samtidig var det nu muligt at se en masse lækre ting uden at sku slås med alle.
 
Så vi havde ikke travlt.
 
Et stop forbi KATA igen og se på tasker var nødvendigt. Elsker KATA tasker og skal helt sikkert ha mig nogle forskellige når der komme lidt mønter på kistebunden.
Deres standbags var lækre og det var deres nye Bumblebee serie altså også.
 
Vi rendte rundt i området omkring Manfrotto for at få sagt pænt farvel til Nicolai men da han ikke var der måtte vi se i øjnene at bilen kaldte på os.. Vi sku hjemad..
 
Lykkens gudinde smilte dog til os og vi fik mødt Nicolai på gangen hvor vi efter en super hyggelig lille snak kunne sige fortsat god arbejdslyst og takke pænt af for at sætte snuden mod DK.
 
Ud i Micraen, få tanket op, få lidt mad og så gik turen hjemad..
 
Jeg var heldig at have forsædet på begge strækninger, hvilket dog også betød at jeg havde det skidt med at sove og bare lade Dennis køre.
 
Bagsædet med Bjerg og Jakob virkede ikke til at ha samme problem og til trods for Jakob gryntede noget med at han jo sku til sjælland efter jeg var sat af i Odense så kunne han da godt lige ha holdt sig vågen.. Det var jo så hyggeligt..
 
Anyways.. efter 7 timer i bilen hjemad ankom vi kl. 03.00 på min hjemmeadresse og jeg var så heldig og privilegeret at blive sat af som den første..
 
Alt i alt var det en fantastisk tur.
8 Timer på messen er som sådan nok. Men når det er sagt så gik vi 4 personer sammen og havde jeg gået alene ville jeg sagtens kunne klare det med en dag. Omvendt så ville det da ha været rart at få fordøjet lidt indtryk og kunne gå tilbage til nogle af de stande man var lidt imponeret over.
2 dage ville dog i mine øjne også være et max.
 
Jeg tror altså det betyder at jeg allerede nu reserverer 2 dage til messen næste gang i 2012.
Dog kan man sige at en dag mere måske havde betydet at jeg havde købt mig fattig.. for har da helt sikkert udvidet ønskelisten med fotogrej!!
 
Håber at denne lille intense beskrivelse af en god tur får jer andre til at overveje om ikke i også skal deltage på Photokina messen i 2012.
 
En stor tak skal lyde til ”ægteparret” Jakob Kjøller og Christian Bjerg som fik udnyttet de 7 timer i Micraen til at diskutere hvad som helst på det bagsæde og så alligevel næsten putte op ad hinanden i mørket da turen gik hjemad..
 
Og en stor tak til Dennis, for godt selskab, en lille Micra og din store viden og erfaring. Samtaleemner manglede vi i hvert fald ikke. Ser frem til at se det kontraktudkast du ville arbejde på..
 
Tak for en super god og interessant tur i det tyske!!
 
 
 
 
 

En uge senere

lørdag, september 4th, 2010

I dag er der gået præcis en uge siden jeg afholdt Creative Playhouse ver. 2.2.

Dette blog indlæg er long overdue, men Jeg har haft mulighed for at geare ned og reflektere over det afholdte arrangement. Det er farligt at proklamere men jeg har den helt klare fornemmelse af at dagen var en kæmpe succes.

Det hele startede Lørdag d. 28. august på en parkeringsplads på Langeskov skole. Jeg kom kørende og var lidt forsinket (Skidt som arrangør) da jeg blev mødt af det fantastiske syn af en masse mennesker. Det gav lidt kuldegysninger at se hvor mange der var mødt op og jeg kunne allerede der mærke at dette blev en god dag. Som ved de tidligere arrangementer så var vejret fantastisk. I ugerne op til arrangementet havde Danmark som i alle ved været ramt af voldsom regn og blæst så jeg var lidt nervøs for at denne dag ville blive en våd oplevelse. Men det var ikke tilfældet og som en ”fellow photographer” Christian Bjerg sagde til mig så var det ”Som om jeg havde en direkte linje til et højere sted”…

Anyways.. Efter at være landet på lokationen og hilst på alle menneskerne var det tid til en kort intro. (Billedet er lånt fra Theis Poulsen’s Blog)

 

Det er den eneste formelle del af dagen hvor vi lige prædiker budskabet om deling af billeder, godt humør og de sociale aspekter. Der blev opfordret til at dele sig op i enkelte grupper og gå ud fra folks egne komfort zone. Dagen sku bruges på leg og eksperimenter – går det godt er det super og går det skidt så prøver vi noget andet.

Som det har været tilfældet ved de andre ture er der nogen der griber opgaven og farer af sted, mens der dog også er en del andre der står rigtig længe og nørder den. Det fede ved det er at folk netværker. Derfor opfordrede jeg til et fælles møde over middag til lige at omgruppere og så ellers dele erfaringer.

Bi bar omkring 30 mennesker hvoraf ca. 1/3 del var nye ansigter. Det var super at se at konceptet har spredt sig så meget at vi har gæster fra både jylland og sjælland. Ligeledes var der en god fordeling af de deltagende. Der var ca. 2 fotografer per model og det gjorde at folk kunne arbejde sammen og samtidig lave individuelle setups. Generelt er jeg super glad for at se at folk er så gode til at hjælpe hinanden. Folk holdt reflektor og lysstativer. Al respekt går til de deltagende for god moral og lyst til at hjælpe hinanden. I er sku nogle cool mennesker. Fedt at se at folk deler viden og hjælper med alt fra små ting til store setups og udlån af grej.

Dagen forløb som en drøm. Der var masser af kreative ideer og folk var i godt humør. Der var hygge og ja jeg synes som sagt det hele forløb godt og vil derfor vove pelsen og kalde det en succes.

Ved 17 tiden efter at have været i gang i godt 6 timer pakkede de sidste sammen og tog hjem.. Godt brugt og fuld af en masse indtryk gjorde at en ellers flot lørdag aften bare blev brugt på afslapning.

I dagene efter så jeg hvordan folk fik delt billeder og hvordan alle de super cool fotografer fik redigeret deres billeder og uploadet. Keep it going.

Til sidst vil jeg sige tusind tak til alle de deltagende, fotografer og modeller, som dukkede op på en lørdag. I er super fede mennesker og en fornøjelse at stifte bekendtskab med jer alle. Jeg er super glad for at være tovholder på et projekt hvis succes måles i antallet af smil man ser på sådan en dag!

Desuden er det super fedt at kunne læse at jer fotobloggere derude også har synes om dagen…

Og så vil jeg til sidst tage noget fra Jesper Videbæk’s blog hvor han skriver: ”Jeg glæder mig allerede til næste gang. Der gik 8 uger siden det sidste arrangement så det må jo blive den 23. oktober”.

Se det vil jeg lade svæve i det uvisse.. Hold dig opdateret her på bloggen og vær blandt de første der finder ud af hvornår næste tur bliver.

 God Weekend til jer alle…
 
Her er et par af mine billeder fra dagen og et par behind the scenes:
 

det at hjælpe betyder ikke..

mandag, juni 7th, 2010
… at man ikke selv må tage billeder.. :)
 
Som jeg skrev i mit forrige indlæg så var jeg ude og skyde billeder med Christian Bjerg i Lørdags da han manglede en assistent til et shoot med et par “nye” modeller..
 
Vejret var som i alle nok ved super.. Og det betød at hans nye California Sunbounce skulle bruges.. Og det blev den.. Der slæbte jeg rundt på den og assisterede på diverse setups.. :) Rettede lidt på ham og kom med gode ideer.. Hjalp ham med kommunikationen..
 
Det var super hyggeligt og vi havde en god dag..
Christian brugte vidst også dagen til at øve sig og blive bedre.. han lurede også lidt tricks af når jeg ind i mellem så mine snit til at få skudt lidt billeder selv… Det var der nemlig også plads til.. Det var jo super dejligt!
 
Det var super godt da situationen bød på et setup jeg lige havde tænkt at afprøve.. så fik lige intrueret modellen Simone Teslak og fik Christian til at holde reflektoren mens jeg fik et par skud.. :)
 
Og synes da ikke i sku snydes for det..
 

 

Som sagt og som i nok ved var vejret Lørdag super dejligt.. Ser frem til flere dage som den med sol og sommer sammen med mit kamera og min egen california sunbounce..

Travl weekend..

onsdag, maj 26th, 2010
Wow… Det er nu onsdag aftenog mine øjne er ømme og jeg har ligefrem render under øjnene.. Årsagen til dette er at jeg har haft en af de travleste men samtidig en af de bedste weekender i LANG tid..
 
Vi har for det første været velsignet med denne ekstra weekend dag grundet Pinsen.. Det kom jeg også til at have brug for..
 
Fredag startede det hele med et brag.. Op tidligere end normalt for at komme tidligere på arbejde da jeg også var nød til at gå tidligt..
Derefter sku der hentes nye cykel til kæresten.
 
Jeg nåede lige hjem inden jeg sku videre ud af døren og afsted på en fotoopgave.
 
Den stod på personale fest på Fionipark for VIP’en.. :) Super sjov aften med fri fadøl glade mennesker i et Cowboy og Indianer tema.. :)
Det var en super aften der også sluttede sent/tidlig lørdag morgen…
 
 
 
Lørdagen stod på skole og en masse arbejde inden der for en stund kunne slappes af.. Det blev der med grill mad hos forældrene..
 
SÅ kom dagen jeg nu har brugt en masse tid på at arrangere.. Det har været en kamp at finde dato, lokation og så alle de særlige udvalgte modeller og fotografer til denne store dag..
Navne som Jakob Kjøller, Dennis Madsen, Rune Toftrup, Marco B. Jensen, og selveste Nicolai Brix var indbudt og dukkede op. Modellerne var også stærkt repræsenteret med navne som Kate Jakobsen, Zaid Almayah, Julie Dahl, Stine Larsen & Pernille Buch.
 
Stedet var Otterup Lystbådehavn til andet forsøg på Creative Playhouse..
 
Vi var super heldige med vejret og solen stod højt på himlen. Stemningen var god og foruden en lille svipser fra min side med noget kørselsvejledning så kom alle retmæssigt frem.. :)
 
Det var en fantastisk dag hvor folk var i legehumøret og de kreative sider kom frem hos alle.
 
Det var en super spændende dag hvor jeg desværre fik skudt alt for få billeder.. Jeg listede rundt for at sikre mig at alle havde det godt og at alle fik taget billeder og fik af vide hvad de kunne tillade sig osv.. Vi fik skudt billeder ombord på både, op ad hytter, på molerne, ude i vandet, nature og på en trampolin..
All in all var der super mange muligheder..
Det var vigtigt for mig at folk havde det godt.. og jeg håber virkelig at alle fik nogle gode skud med hjem.. Jeg havde ihvertfald en super dag hvor jeg oven i hatten fik godt med sol i bærret og på armene..
 
Jeg var super træt efter en lang dag og derfor blev der ikke til meget andet end lidt hygge på sofaen med kæresten søndag aften..
 
Mandag stod i en opgaves tegn.. 15 sidders ledelse der sku skrives.. Laang og kedelig dag.. var super svært at se at folk lagde billeder fra søndag på nettet og så slet ikke kunne kigge på mine egne.. :)
 
Tirsdag var arbejde og så eller opgave igen.. Årgh det er hårdt at sku holde sig fra billederne..
 
Idag blev opgaven så endelig afleveret og eftermiddagen er gået med lidt kig på billeder.. :) Endelig..
Mere kommer i de nærmeste dage.. :)
 
Jeg var heldig at blive nævnt på Jakob Kjøllers blog og det virker som om det har skabt noget interesse for mit arrangement.
Desuden har Nicolai Brix også nævnt Creative Playhouse i forbindelse med et af hans indlæg og det har sikkert også haft effekt på antallet af ansøgninger på gruppen på facebook.
 
Desværre for jer derude er gruppen lukket og endnu kun for tidligere deltagere.. :) Så hold jer opdateret så i måske kan komme med en anden gang..
 
Jeg glæder mig utrolig meget til igen at skulle lave et arrangement.. Det er bare så utrolig sjovt og hyggeligt at dele sin interesse med gode mennesker..
 
Her til sidst får i lige et par billeder fra dagen.. :)